Vægtøgning før og efter fedmeoperation. Hvad skal man overveje?

Set point for kropsvægt, del 2

Vægtøgning – hvad er årsagen til dette?

Vægtøgning i løbet af livet afhænger hovedsageligt af to faktorer: hvilke gener vi er født med og i hvilket hverdagsmiljø vi (og dermed generne) lever. For 50 år siden var fedme i Danmark ualmindeligt, i dag forekommer fedme (defineret som BMI > 30) hos en ud af syv voksne danskere, knap en million mennesker. Danmark har den samme genpulje i befolkningen dengang som nu – det der har ændret sig, er vores samfund og hverdag, så det er her, vi skal lede efter årsagerne til, at vi udvikler mere og mere fedme:

Samfundet og hverdagen

Hvad er anderledes i Danmark i 2020-tallet sammenlignet med 1970? I dag har vi mindre fysisk krævende arbejde, som samtidig ofte er mere mentalt stressende. Du risikerer at stresse mere og dermed at sove dårligere, hvilket resulterer i forstyrret biologisk kortisolrytme og vægtøgning til følge. Vi forsøger at ”nå” mere hver dag i livspuslespil før-under-efter arbejdet. Hertil kommer, at vi konstant er online, har et digitalt liv, som ofte ”skal” passes parallelt. Vi har ikke tid til at planlægge, købe ind, lave mad eller endda spise maden i fred og ro som før. Jo værre planlægning, jo mere hel- eller halvfærdig mad laver vi, jo mere take-away køber vi med hjem, jo oftere spiser vi ”på farten”.

Det samme samfund, som skaber dette, ”hjælper” derefter, når vi trods alt er nødt til at få noget i os – en tankstation har i dag mere junkfood end viskerblade og fastfood forhandlere som 7-Eleven er i en dansk by i dag kun et minut væk. Vi nærmest opfordres til ikke at planlægge, hvad vi skal spise – bare tag et hurtigt pitstop med fastfood og en caffe latte, så kan du komme videre igen! Hvad har alle disse madsteder til fælles? Nå, de serverer alle sammen ultra-forarbejdet, ofte fødevareindustrielt designet ”bliss point” optimeret mad. En masse sukker, salt, fedt og kunstige stoffer i et maksimalt belønnende mix.

Ultra-forarbejdet mad giver vægtøgning

Her kan vi vende tilbage til Kevin Hall’s forskning artikel fra forrige blogartikel. Forsøgspersoner, som bliver serveret ultra-forarbejdede fødevarer spiser spontant mere mad, flere kalorier og hurtigere end dem, som serveres uforarbejdet mad. Fænomenet ses fra dag 1 i studiet, og man øgede i gennemsnit sit kalorieindtag med 500 kcal pr. dag (!). Forsøgspersonerne havde selvfølgelig ikke fået 500 kcal højere kaloriebehov end tidligere bare fordi de indgik i et studie – men denne mad gør ”noget mere”, den dopamin-belønner hjernen. Senest talte vi om, hvordan kroppen styrer sin vægt via et centrum af hjernestammen, med en slags termostat for kropsvægt kaldet set point. Normalt skal set point holde kropsvægten konstant over tid, både ved midlertidigt vægttab (som slankekure) og vægtøgning. Men noget i vores moderne livsstil narrer nu bevisligt set point med sig op, når vi tager på i vægt. Alt tyder på, at ultra-forarbejdet dopamin-belønnende mad er en hovedårsag til dette. (Og ja, vi spiste meget mindre af det i Danmark i 1970.)

Vægtøgning efter en fedmeoperation

Det moderne fedmeoperationer (gastric bypass, gastric sleeve, SASI m.fl.) gør, er at sænke set point i hjernen til mere normale BMI-niveauer. Det er derfor en nyopereret har minimal sultfornemmelse og samtidig et hurtigt vægttab. Man kan sige, at kirurgien normaliserer systemet og genindstiller vægttermostaten til sit oprindelige niveau. Derefter følger kroppen efter set point og 2-3 år efter operationen, når man sin laveste ”nye” vægt. Ofte er så 70-80% af den oprindelige overvægt forsvundet, og man har som patient genvundet mange sundhedsmæssige fordele.

De fleste af alle opererede kommer efterfølgende til at have sin kropsvægt omkring dette nye set point-niveau resten af livet. Men ikke alle. Langtidsopfølgninger viser, at ca. 20-25% af de opererede er gået op i vægt igen til et et niveau, hvor der er et fornyet problem (forskellige studier har forskellige definitioner af såkaldt ”weight regain”, men tallene er omkring dette niveau. At tage elle kiloene på igen er derimod meget usædvanligt).

Hvorfor kan man tage på i vægt igen efter en fedmeoperation?

Ja, hvad har operationen gjort – den har normaliseret set point og genindstillet systemet for os. Vi kan stole på sult- og mæthedsfornemmelserne igen og har en bedre kropsforbrænding.

Hvad har operationen ikke gjort? Den har ikke ændret vores fedme-følsomme gener. Og hvilket samfund lever dem, der er blevet opereret, i bagefter? Jo – det samme samfund, som forårsagede vægtøgning, overvægt og fedmesygdom i første omgang ..!

Hvis man som fedmeopereret ikke ser nærmere på, hvordan man lever i forhold til før operationen, så risikerer man dermed at problemerne begynder igen. Hvis du som læser dette eller tidligere er blevet opereret, har en hverdag fyldt med stressende livspulsespil med kun lidt tid til din søvn, madplanlægning eller bare fred og ro ved spisebordet – prøv at stoppe et stykke tid! Du er nødt til at ændre de negative dele i hverdagen, som du kan, ofte er du nødt til at starte med rent faktisk at prioritere dig selv lidt mere. Alt kan spille ind: mad, stress, søvn, motion, sygdomme, medicin, alkohol, skærmtid.

Hvad der er negativt for lige præcis dig, ved du bedst selv, det som gør en forskel for de fleste er alle aspekterne ved mad, så vi starter med at dykke ned i, hvad vi spiser:

Tjekliste – simple dagligdags-tricks for overvægtsopererede

1 – Hovedreglerne

• Undgå forarbejdede fødevarer så meget som du kan! Køb ikke din mad de ”hurtige” steder.
• Køb aldrig mad sulten!
• Forsøg at planlægge – køb og lav din egen mad så ofte du kan. Så har du styr på hvad du får i dig. Naturel produkter, som du selv smagssætter slår de færdiglavede alle ugens dage. Prøv gerne en måltidskasse (se nedenfor), lav gerne til flere dage og frys ned eller tag med på arbejdet.
• Doser dine portioner! (Der findes hjælpemidler, f.eks. Mealsizer)
• Hvis du begynder at føle dig mæt – så stop med at spise. (Selv om der er mere mad tilbage på tallerknen. Din krop signalerer jo, at den er tilfreds! Og ja, det gælder også ved selskabet hos moster…). Overspis ikke.
• Du skal spise 5-6 gange om dagen som opereret på – selv 10 år senere. Det er godt for dit blodsukker og holder din brændende i gang. Der findes også her gode hjælpemidler til at få struktur på dette(BariBuddy-appen, for eksempel).
• Vand er smartere end alle andre drikke.
• Du er mere alkoholfølsom og alkohol er virkelig kalorierigt. Hvert andet glas bør være vand gælder. Altid!
• Du har dårligere vitaminoptagelse resten af livet. Vitaminer er medicin for en opereret.

2 – At navigere i fødevarejunglen

• Spis noget med fiber ved hvert måltid: f.eks. frugt, grøntsager, fuldkorn, bønner/linser/nødder. Brød/musli/cornflakes eller lignende: men tjek fiberindholdet! Sigt efter mindst 7 g fiber/100 g. En god rettesnor er at kigge efter det grønne nøglehulsmærke. Det betyder, at det ikke indeholder så meget sukker, mættet fedt og er fiberrigt.
• Spis noget proteinrigt ved hvert måltid: f.eks. kød, kylling, fisk, skaldyr, æg, skyr, hytteost, bønner, nødder eller proteinpulver.
• Når du vælger mellemmåltid/måltid –mindst 10% protein, hvis det er et mellemmåltid. Tilsat sukker -max 10% i, det du spiser.
• Undgå paneret og friturestegt!
• Tørret frugt – svært at fordøje og indeholder en stor mængde frugtsukker! Forsøg at vælge frugt i naturlig form i første omgang, så får du også fibre i dig som giver mæthed.
• Fedt – vælg fødevarer med mindre mættet fedt (det dårlige fedt). Fødevarer med gode fedtstoffer er f.eks. nødder, avocado, olivenolie, fed fisk. Disse bør man heller ikke overforbruge, da fedt er energitæt. Spiser du nødder f.eks. så er det nok med en håndfuld.
• Måltidskasser – der er mange at vælge imellem. Oftest kan du selv vælge ”menuen” og hvor mange dage. Opskrifterne som du følger er beregnet ud fra antal portioner, men for dig som er opereret holder det til flere portioner end det som står og det er et plus. Tag mere af den proteinrige fødevare, når du laver maden.

2.1 – Vær særligt opmærksom på:

• Der findes snedige produkter, hvor der for eksempel står vegansk, glutenfri, laktosefri, ”kun frugt”, økologisk eller lignende. Det er lokkende, men i de fleste tilfælde er produktet ikke sundere som laktosefrit eller vegansk – for eksempel hvis et produkt er baseret på havre, men tilsat sukker, palmeolie og dadler. Så er det naturligt laktosefrit, glutenfrit og vegansk – men indeholder stadig en hel del sukker og energi.
• Pas på flashy emballage – virksomhederne forsøger at narre/lokke dig, det er ofte ultra-forarbejdet.
• Smagssatte mejeriprodukter – f.eks. jordbærsmag, plejer at indeholde tilsat sukker. Undgå dem! Kig på varedeklarationen efter ”ikke tilsat sukker”. (Disse produkter plejer at have tilsat sødestoffer i stedet, hvilket er okay.) Det bedste er naturel produkter, som man selv smagssætter med, f.eks. bær. Men nogle gange, når man er på farten, kan færdigblandede produkter være det ”som tilbydes”.
• Produkter med rigtig mange ingredienser, hvoraf mange du ikke genkender? Pas på, det er sikkert forarbejdet mad.
• Undgå fødevarer, som har sukker i de tre første ingredienser. (Ingredienser på emballagen er plejer at så i faldende rækkefølge. Det som der er mest af, står ofte først.)

3 – Tjekliste til din øvrige hverdag!

• Stress – gå gennem din typiske dag eller uge. Hvad stresser dig? Kan du ændre noget? Særligt vigtigt er ro omkring spisesituationer – at spise langsomt eller tilpas mængde er svært i et stressende miljø.
• Søvn – sover du mindst 8 timer hver nat? De fleste undervurderer, hvor vigtigt det er – selv med hensyn til kropsvægt.
• Motion? Al fysisk aktivitet er godt, den bedste træning er den, der faktisk ”bliver til noget”. Det er smart at inkorporere aktivitet i hverdagen (at gå eller cykle til arbejde, altid tage trapperne osv.). Mere regelmæssig motion bør have elementer af styrketræning i sig – du har brug for dine muskler og det øger din forbrænding i hvile. Hos de fleste mennesker reducerer det desuden smerteproblemer.
• Sygdomme og medicin – spørg din læge, hvis du får et nyt lægemiddel. Har det vægtøgning som en mulig bivirkning? Hvis ja, er der så andre muligheder?
• Alkohol – Danmark har en stadig mere tilladende kultur omkring alkohol. Et glas vin kan jo være både festligt og lækkert! Husk dog, at alkohol er 100% tomme kalorier (og flere kalorier end du tror). Vægtøgning kan skyldes mere end bare mad!
• Skærmtid – alt den tid du bruger foran skærmen på smartphone, tablet, TV eller computer er tid, som du kunne have brugt på noget andet. Hvor mange timer bruger du foran skærmen pr dag? Sammenlign det med noget andet, som du ved at du burde gøre.
• Best weight – bedste vægt: Den vægt, du har, når du lever så sundt som du kan, men samtidig sørge for at nyde din hverdag. Dette princip gælder for alle og altid, opereret eller ikke opereret – et spiller ingen rolle.

I del 3 af blog-serien om vægtøgning og set point

vil vi specifikt dykke ned i, hvad man kan gøre ved vægtøgning efter tidligere fedmeoperation, såkaldt weight regain. Kan man få yderligere kirurgi, eller behandle på en anden måde? Hold dig opdateret!

Uanset hvad, så gælder tjeklisterne ovenfor. Alfa og omega er at blive ven med sin nuværende operation og få styr på rutiner som passer til den. Hvis dette ikke fungerer, kommer endnu en operation aldrig til at blive aktuel (og ej heller meningsfuld). Brug gerne vores køleskabsliste!

 

Læs mere om mad efter operationen – her finder du eksterne links:

• Find din vej – anskueliggør, hvad som er sund mad. Fra fødevarestyrelsen
• Tip – tjek de generelle kostråd som findes på sidste side i vores patienthæfte. Der findes god info.
• BariBuddy-appen har en omfattende liste med tilpassede opskrifter – appen findes på dansk, svensk, engelsk og arabisk. Se også Baricol Community´s blog bloggen er på svensk.
• Kan du læse engelsk? Så er Canada’s Food Guide et fantastisk site!