Skip to main content

Set point for kropsvægt

Del 1: Hvad er set point? Og hvad har set point med fedme at gøre?

 

Set point for kropsvægt er det udtryk, som bedst beskriver, hvordan kroppen styrer og regulerer sin vægt. De af jer, som har været med til et af vores online infomøder, genkende sikkert dette. Set point kan sammenlignes med en vægttermostat (sammenlign med temperaturtermostaten på et element, så forstår du sammenligningen) og nervecentrene (neuronkerner), der håndterer dette, er placeret i hypothalamus i hjernestammen .

Set point er summen af signalerne til hjernestammer fra de forskellige systemer, som kroppen skal signalere til hjernen med: sulthormonerne ghrelin og neuropeptid Y, stresshormonet kortisol, mæthedshormonet leptin m.fl. samt en række nerveimpulser bidrager alle til “set point”. Se billedet ovenfor.

(Ekstra info: Termostatområdet er mere “diffust” end et normalt organ som eksempelvis hypofysen eller binyrerne, så vi kan i dag hverken røntgenfotografere eller på anden måde nøjagtigt måle værdien på set point. Hvor højt eller lavt set point er mærkes i stedet på, hvilken vægt kroppen spontant vælger over en længere periode.)

 

Hvorfor er set point vigtigt at forstå?

Jo, fordiset point bestemmer vores vægt i det lange løb. Ikke os selv og vores viljestyrke, ikke motivation eller udholdenhed i sammenhæng med valgfri slankemetode – vi kan gå midlertidigt ned i vægt, men større vægttab kommer også til at resultere i et større biologisk forsvar fra kroppen selv. Ghrelin op, leptin ned, forbrænding i kroppen ned og før eller siden vægt op igen til set point-niveau. Hvis man ikke kender til set point som et biologisk fænomen, så kommer man til at gå i den klassiske fælde og bebrejde sig selv for vægtøgning efter et slankekursforsøg. Vi møder utallige patienter som er helt overbevist om, at alt er deres egen skyld hvad kropsvægten gælder. “Jeg har jo selv spist alle kalorierne. Ingen har tvunget mig…” og lignende. Kan du genkende det? Du er ikke alene. (Desværre er disse misforståelser stadig i dag gældende hos store dele af det danske sundhedspersonale.)

Resultaterne af dette er flere: Dels at personen med en stor krop til sidst er sin egen værste kritiker, man stigmatiserer sig selv og giver vægt-mobbende mennesker i omgivelserne ret i deres fordomme (“Jeg er fed og dum og doven”). Dels fører det også til risiko for at gentage sine fejl, og vælge at gennemføre nøjagtig samme diæt eller slankekure igen og igen, selv om det beviseligt ikke virker. Havde det handlet om, at et værksted gentagende gange ikke havdet været i stand til at reparere ens bil, så var de fleste nok begyndt at klage og måske skifte værksted – men den logik når os sjældent, når det gælder vores egen krop.

 

Ultra-forarbejdet mad, stress og slankekure – tre faktorer, der risikerer at øge vores set point

Set point regulerer i normale tilfælde variation i kropsvægt i begge retninger – altså både ved vægtøgning og vægttab. Men hvordan kan det så være, at vi har et stigende problem med overvægt og fedme i samfundet? Set point burde jo regulere vægten ned igen, hvis den er gået op?

Dette har forskere under ledelse af Kevin Hall studeret i forskningsartiklen “Ultra-Processed Diets Cause Excess Calorie Intake and Weight Gain: An Inpatient Randomized Controlled Trial of Ad Libitum Food Intake” publiceret i Cell Metabolism 2019. De lod 20 voksne personer (som ikke havde fedmesygdom) spise så meget eller så lidt de ville fra enten ultra-forarbejdede fødevarer (food junk) eller uforarbejdede fødevarer i to uger. Gruppen, der blev tildelt ultra-forarbejdede fødevarer, viste sig spontant at spise i gennemsnit 500 kcal mere om dagen end dem, der blev tildelt uforarbejdede, og de gik i gennemsnit 0,9 kg op i vægt på de to uger. De spiste også spontant hurtigere end dem med uforarbejdede fødevarer, og de fik flere kulhydrater og mere fedt i sig. De som spiste uforarbejdet, tabte sig i stedet 0,9 kg. Alt dette på bare to uger og hos mennesker, som i bund og grund ikke havde fedme-sygdom.

Hvad antyder det? Jo, at den type af ofte forarbejdede fødevarer, vi spiser i vores moderne samfund i dag “gør noget” mere end bare at mætte vores fysiologiske sult. Den moderne mad giver en slags trang til mere, en dopaminbelønning i hjernen, som i sig selv ikke har noget med næringsbehov at gøre. Vi har talt om det i den tidligere blogartikel om “bliss point” i ultra-forarbejdede fødevarer. Muligvis, er det sådan at bliss point-optimeret ultra-forarbejdede fødevarer hjælper med at “narre” hjernens set point opad ved at have andre virkninger på hjernen end bare at stille reel sult?

Et andet biologisk fænomen, som også bør komme i spil her, er stress (vores samfund i dag er generelt klart mere stressende end før, vi har mere stressende arbejds- og familieliv, dårligere søvn, mere skærmtid og “online stress” osv.) stresshormonet kortisol øger appetitten, og ger i længden sandsynligvis også set point.

En tredje ting er ifølge vores samlede erfaringer, mislykkede slankekure i sig selv. De fleste beskriver slankekure som en yo-yo effekt, men hvor slutvægt som regel er højere end startvægten var. At trigge sultforsvaret gennem udtalt vægttab synes i sig selv at føre til en overkompensation, hvor set point de facto øges som en reaktion fra kroppen.

Derefter spiller, som sædvanlig, vores gener ind. Ikke alle er lige følsomme overfor “moderne” mad eller stress, når det gælder vægtøgning. Har man ikke gener som er følsomme overfor fedmesygdom, så har man sandsynligvis heller ikke et set point, som er lige så let at narre?

 

Hvad betyder alt dette for dig? Hvordan man skal håndtere et højt set point?

Ja, hvis du lever med en stor krop og højt BMI, så er det ikke din skyld. Du er født med fedmefølsomme gener og lever i et moderne Danmark med mange ultraforarbejdede fødevarer, stress osv. Hvis du har oplevet gentagne mislykkede yo-yo slankekure, så er det heller ikke din skyld – slankekure sænker midlertidigt kropsvægten, men sænker ikke set point i hjernen. Vægttermostaten er altså forblevet på det oprindelige, høje niveau. Det er derfor, du går op i vægt igen før eller siden.

En gang til – det er ikke din skyld. Du er et helt normalt menneske.

Hvordan skal man håndtere et højt set point i kroppen? Man kan nu til dags behandle set point og sænke det. Gør man det, så kommer kroppen til at ville gå ned i vægt (til det nye lavere set point niveau). Der findes i dag to metoder, moderne fedmemedicin samt fedmekirurgi (gastric bypass og sleeve er mest almindelige). Der findes mange artikler om operationerne her på vores blog, hvis du vil læse mere. Det en fedmeoperation gør, er altså at sænke set point i hjernen til mere normale BMI-niveauer. Det er derfor en nyopereret har minimal sultfornemmelse og samtidig et hurtigt vægttab. Man kan sige, at kirurgien normaliserer systemet og genindstiller vægttermostaten til sit oprindelige niveau.

 

Vægtøgning efter fedmekirurgi

Er kirurgi den endelige løsning og så er alt fikset? Nej, sådan er det jo ikke og vi møder regelmæssigt patienter som er gået op i vægt efter sin operation. Hvordan kan det være? Dette skal vi tale mere om i næste blogafsnit “Set point for kropsvægt, del 2. Vægtøgning før og efter en fedmeoperation“. Hold dig opdateret! Hvis du allerede er opereret og har oplevet vægtøgning – deltag gerne i et af vores repetitionskurser online.

 

Author info@gbobesitas.com

More posts by info@gbobesitas.com

Leave a Reply