Slankekurens historie går flere hundrede år tilbage i tiden, men med den forskel at overvægt tidligere var noget som først og fremmest ramte de rige og velhavende i samfundet – i dag er det snarere blevet det modsatte. Har du nogensinde været på slankekur? De fleste svarer nok ja til dette. Slankekure i alle des former er et af de mest almindelig projekter et menneske kommer til at gøre gentagende gange i løbet af livet. Et amerikansk studie fra 2018 viste, at 49,1% af voksne amerikanere havde været på slankekur i løbet af de seneste 12 måneder. Vores opfattelse er at cifrene er tilsvarende her hjemme.
At gå på diæt for at tabe sige har ”sæsoner” og en af dem er i gang lige nu, efter jul og nytår. I både ugeblade og aviser vises overskifter og reklamer med slanketips næsten hver dag. Dette er en enorm business, som forrige år globalt blev vurderet till svimlende 254,9 milliarder US dollars (1675 mia. danske kroner – til sammenligning var Danmarks BNP 2329 mia. dkk i 2020). Den måske mest kendt internationalt Weight Watchers (eller som de hed på dansk – vægtvogterne) havde i 2019 en bruttogevinst på 786,7 mio. US dollars (5,2 mia. danske kroner).
Slankekurens historie – William Bantning
Den første dokumenteret for at en læge ordinerede en ”slankekur” der findes, er fra England 1862, hvor William Harvey var ordinerende læge – diæten gik ud på at undgå kulhydrater som øl, brød og kartofler og i stedet for spise mere kød og fisk, en slags ”LCHP” (Low Carb, High Protein). Den pågældende patient hed William Banting (både på engelsk og svensk bruges ordet ”banting” om at være på slankekur) og var en engelsk kendisk. Fra august 1862 til august 1863 tabte han 21 kg og publicerede dette i Letter on Corpulence Addressed to the Public – hans metode blev meget populær og brevet blev til sidst trykt i 58 000 eksemplarer frem til år 1902.
En typisk dag for William Banting lader til at have set sådan her ud:
Morgenmad – 150 g stegt fisk, bacon, nyre eller koldt kød; en stor kop te uden sukker, en lille kiks eller en skrive ristet brød uden smør.
Frokost – 150 g fisk eller kød; valgfri grøntsag; ristet brød uden smør og usødet frugtbudding. 2-3 glas rødvin, sherry eller madeira til maden – ingen øl eller champagne, ingen portvin!
Mellemmåltid eftermiddag – 50 g kogt frugt; 1-2 tvebakker, en kop te uden sukker.
Middag – kød eller fisk som til frokost , 1-2 glad rødvin eller sherry samt vand
Aftendrink ”ved behov” – en sjus gin, whisky eller cognac uden sukker, alternativt 1-2 glas rødvin eller sherry. (Hvis det ristede brød eller tvebakkerne var for tørre, anbefalede hr. Banting desuden at dryppe en spsk. sprit på dem).
Derefter 6-8 timers god søvn! (I forhold til alkoholindtaget, så er vi ikke så overraskede).
Populære slankekure gennem årene
Kort sagt, foruden Batnings alkoholvaner, så har princippet i slankekure været det samme siden. Flere kalorier ud end ind og ofte forbundet med tanker omkring krop, sundhed og velvære. Temaer som ”styrker immunforsvaret”, ”detox” og lignende vender tilbage gang på gang. Listen over populære diæter er uendelig lang, men her er en smagsprøve.
Man kan være på kur ved at spise grapefrugt, kålsuppe, bare kød (carnivore diæten), specielle kager (Smart For Life), æg og vin (The Egg and Wine Diet), udelukkende frugt (fruitarianism), lam og ananas (!?), bananer, rabarber, popcorn, brøndkarsesuppe, æblecidereddike, børnemad eller proteinshakes. Visse kure har (ofte mærkelig, i princippet aldrig videnskabelige) tanker omkring, hvordan kroppen fungerer – Fit For Life blev meget populært i midten af 80’erne og kombinerede vægttab med tanker om bare at spise frugt om morgenen og aldrig kombinere kulhydrater og proteiner i samme måltid. Blodtypediæter mener, at man skal spise forskellige mad afhængig af sin ABO-blodtype. Syre-base-diæten forsøger at påvirke PH-balancen i kroppen via kosten.
Slankekurens historie inkluderer endda også overhovedet ikke at spise. Forskellige varianter af faste kombineres ofte med ideer om ”detox” og diverse sundhedseffekter, foruden løftet om vægttab – eksempelvis ”månediæten” ordinerer ”juicerensning” i visse månefaser og blev kendt pga. artisten Madonna.
5:2-diæten – spis som normalt fem dage om ugen, faste to dage – var vældig populær for 6-7 år siden. En mere ekstrem variant er 20:4 – spis kun i løbet af et fire-timers vindue hvert døgn.
Diæter som har følgere selv i dag
Dr. Robert Atkins introducerede ”Atkinskuren” allerede i 70’erne. Det er en kulhydratfattig kur som ligner LCHF (Low Carb, High Fat). Atkins blev senere populær igen i begyndelsen af 00’erne. LCHF fik et opsving i Danmark midt i 00’erne, ligesom glykæmisk indeks (GI) – at spise fødevarer ud fra deres glykæmiske indeks (hvordan maden påvirker blodsukkeret). Et andet eksempel er middelhavskost, som indeholder meget oliven, grøntsager, frugt, bønner og fisk. Vægtvogterne (WW), har eksisteret siden 1963 og har i dag en kommerciel blanding af diæter med virksomhedes egne coaches, workshops, pointsystem og mobilapp. Vægtvogterne findes ikke længere i Danmark, men flere kender sikkert til dem fra dengang de gjorde.
Hvad trender lige nu?
Vi har lavet en søgning på nettet og tjekket flere ugeblande samt aviser. Her fandt vi keto-diæten (ligner LCHF), Wellobe (tidligere kendt som Vægtklubben), forskellige Low Calorie Diet (LCD)-pulvere, Mosleymetoden (samme som 5:2, men skrappere) og Pauluns LCHQ (Low Carb, High Quality). Desuden, som altid i januar, reklameres der for vægttab via træning i alle former. Man udlover hurtige resultater – hvad der sker på lang sigt står det dog dårligere til med.
Slankekurens historie – er nogle kure bedre end andre?
Videnskabeligt set er svaret nej – det har bl.a. det svenske Statens udvalg for medicinsk og social evaluering undersøgt grundigt. Man sammenlignede lavkulhydratskost, middelhavskost, kost med lavt glykæmisk indeks, proteinrig kost og kost med høj andel af enkeltumættede fedtstoffer. På sigt havde de alle nogenlunde samme vægttabseffekt. Så svaret bliver nok mere personligt. Den diæt man selv kan lide, kommer man jo til at orke at følge i længere tid.
Alle slankekure med kalorieunderskud ”fungerer” i begyndelsen, dvs. man taber sig 5-10-20 kg. Hvad gælder evnen til at bevare vægttabet på sigt har alle kurene samme problem med. De sænker ikke set point for kropsvægt. Kroppen forsvarer sig og indenfor 5 år har 19 af 20 taget alle kiloene på igen. Mere om dette og hvad det medfører kan du læse her.
Men hvad fungerer så?
Behandlinger som sænker set point for kropsvægt giver et vedvarende resultat: den mest gennemtestede og effektive metode er fedmekirurgi (f.eks. gastric bypass og gastric sleeve), efterfulgt at de nye lægemidler som er blevet lanceret de seneste år (men de har endnu ikke fået offentligt tilskud, hvilket begrænser brugen kraftigt). Læs mere om de forskellige operationstyper og lægemidler her.
En oversigt over de forskellige diæter fra Fødevarestyrelsen i Sverige finder du her.