Skip to main content

Del 4

I Danmark har vi love og regler !

Vi har en færdselslovgivning: vi kører i højre side, vi skal have kørekort, bilsyn, køre ædru, have sikkerhedssele på og følge fartgrænserne. Vi har endda et særligt færdselspoliti. Bilerne laves alt mere sikre, de bliver sikkerhedskontrolleret med crash tests. Tiltagene har fælles det formål at man ønsker at forebygge ulykker og have sikker trafik. Men hvad har vi af regulering for at forebygge fedme?

Vi har også en alkohollovgivning; med aldersgrænse, alkoholafgift og advarselstekst i alkoholannoncer. Det samme med tobak: aldersgrænse, advarselstekst på cigaretpakkerne, tobaksafgift – og med rygeloven forbud mod rygning visse steder, der sikrer røgfri miljøer. Narkotika/euforiserende stoffer er ulovlige.

 

Hvorfor har vi alt dette?

Kunne folk ikke bare “tage ansvar” og være fornuftige?

Vi har disse love og regler fordi vi ved at uden dem, så kommer mange mennesker galt afsted:

I Danmark i år 2019 blev 199 mennesker dræbt i trafikken og 3.275 tilskadekomne (Danmarks statistik). Cirka 14.000 personer dør på grund af rygning hvert år og i gennemsnit dør storrygere 8-10 år for tidligt (Sundhedsstyrelsen). Cirka 3.000 danskere afgår ved døden hvert år på grund af alkohol enten som den primære eller medvirkende dødsårsag (Sundhedsstyrelsen), oveni det så forårsagede alkohol omkring fire procent af den samlede sygdomsbyrde (data fra det internationale projekt Global Burden of Disease, GBD).

Samfundet/staten vælger altså her gennem lovgivning at tage ansvar for befolkningen, og påvirke adfærden i den rigtige retning. Man kan have forskellige politiske holdninger om dette, men ingen vil afskaffe alle love og regler. Ikke sandt?

 

Hvad koster overvægt og fedme? Mere end Du tror!

Her i Danmark koster svær overvægt (fedme) samfundet 14,4 milliarder kr. på årsbasis, hvor 1,1 milliarder udgør de direkte omkostninger (Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Desuden er 2% af alle dødsfald i landet relateret til følgesygdomme til overvægt og fedme. Over halvdelen af den voksne befolkning (over 16 år) i Danmark er overvægtig og hver 6 dansker er svært overvægtig, altså det der også betegnes som fedmesygdom (Sundhedsstyrelsen).

Hvad er så det svenske samfunds modsvar til den nuværende overvægts- og fedmeepidemi?

Stort set ingenting. (Jo, vi har en 15-års grænse for at købe en dåse Red Bull og der findes særlige regler for reklame rettet mod børn.) Havde vi denne tilgang til trafik så ville det betyde at vi har højretrafik – men resten er ligegyldigt (kørekort, hastigheder, alkohol, sikkerhedssele, lyssignaler)...

Vi har en benzin-, alkohol- og tobaksafgift. I oktober 2011 blev der i Danmark indført fedtafgift på fødevarer indeholdende mættet fedt, men allerede lidt over 1 år senere 1. januar 2013 blev denne lov og dermed fedt afgiften ophævet (skat.dk). I 2012 blev der også indført sukkerafgift, som stadig er gældende, men har dog i løbet af sin levetid haft flere lempelser (Skatteministeriet).

Reklamer og tilgængelighed

Samtidig udsættes vi uhæmmet dagligt for reklame for ultraforarbejdede fødevarer (læs mere her), snacks og slik i princippet overalt. (Public service lod endda en svensk musikfestivalen have en junkfood-producent som hovedsponsor). I min store lokale dagligvarebutik skal man tage 20(!) skridt, begyndende fra kassen, for at komme ud af “zonen” bestående udelukkende af slik, chokolade, chips og snacks – nu findes der endda en minihylde ved kassen mellem varebåndet og kunden fyldt med små stykker chokolade (præcis i øjenhøjde for medfølgende børn). Ingen advarselstekst, ingen aldersgrænse. Ingenting.

Den samme stat og samfund som ellers har trafikregler, aldersgrænser, punktafgift og advarselstekster for andre ting vælger relativt passivt at se på imens befolkningen bliver mere eksponeret for ultraforarbejdede fødevarer som vi ved leder til fedmesygdom. Men lige her skal vi som borgere “tage ansvar” og være fornuftige?

Det er urimeligt og på alle måder ulogisk. Problemet koster os desuden allerede mange dødsfald, som tidligere nævnt 2% af alle dødsfald er relateret til overvægts- og fedmefølgesygdomme og i økonomiske udgifter 14,4 milliarder kroner hvert år. (Læs den sætning endnu engang..).

 

Hvorfor bliver der ikke gjort noget ved fedme?

Ingen ved præcis hvorfor, men vi kan jo spekulere.

Er man klar over, at fedme er en sygdom eller tror man, at det er et aktivt valg truffet af patienten? Dansk sundhedspersonale uddannes i princippet slet ikke omkring fedmesygdom, hvor meget viden har vores politikere og beslutningstagere så? Tror man at ultraforarbejdet mad er ufarlig? Hvor meget indflydelse har fødevareindustriens egen lobby (ret meget må man mistænke)? Hvor stor en vælgeropinion (det vil sige os alle sammen) findes der for at mindske overvægten i samfundet?

 

De Fire Sorte Prikke

I næste del af serien vil vi liste vores forslag på samfundsforanstaltninger der kan mindske overvægt og fedme, men her får i en lille forsmag. I Chile har man en udtalt overvægt- og fedmeproblematik (75% af den voksne befolkning har overvægt eller fedme). Siden år 2016 har man haft en reel aktionsplan for at håndtere dette på samfundsplan. Delårsag: senator Guido Girardi, som også er uddannet læge.

Chile har indført en række spændende reformer på dette område:

  • sodavandsafgift: søde drikke er belagt med en afgift på 18 procent.
  • de fire sorte prikke. Hvis en fødevare er usund med hensyn til sukker, salt, kalorieindhold eller mættet fedt, så bliver der for hver kategori påklistret en sort advarselsetiket på forpakningen. Forbrugeren kan altså direkte se, hvis en vare har nul, en, to, tre eller i værste fald fire sorte prikke. Effekten er åbenlys og umiddelbar: ikke flere gæt om, hvad det med småt i indholdsdeklarationen egentlig betyder. Desuden er det uhyre svært for producenterne at omgå priksystemet gennem misvisende reklame eller lignende.

Resultat: børn der er med forældrene i supermarkedet påpeger ofte selv overfor mor eller far, at de ikke ønsker mad med de sorte advarselsetiketter – og industrien ændrer på sine produkter for at undgå de sorte prikke. (Læs mere i New York Times reportage.)

  • forbud mod reklame for junkfood i radio og fjernsyn mellem klokken 06 om morgenen til 22 om aftenen.
  • forbud mod maskotter og tegneseriefigurer som bliver forbundet med usund mad (f.eks. tigeren Tony hos Kellogg’s).

Det er muligt at lave forandringer – hvis viljen er der.

/Carl-Magnus

info@gbobesitas.com

Author info@gbobesitas.com

More posts by info@gbobesitas.com

Leave a Reply