Del 1
Jeg har mødt patienter med overvægt eller fedme-sygdom i ret mange år og talt med flere tusinde patienter. En af de ting jeg har bemærket, både hos den enkelte patient, og i de reaktioner de oplever fra deres omgivelser og sundhedsvæsenet – er diskussionen omkring skyld.
Hvis skyld er det… og hvorfor er det vigtigt?
Hvis skyld er det, at man ikke bare selv løser problemet ved at “bevæge sig mere og spise mindre?” Men hvorfor går patienterne, deres omgivelser og sundhedsplejen gang på gang i stå omkring spørgsmålet om skyld vedrørende overvægt og fedme?
Eksempelvis er det jo sådan, at falder man og brækker et ben eller andre knogler og skal have gips på, så bliver man jo ikke krydsforhørt af sine pårørende eller af lægen – heller ikke før gipsen er kommet på.
Hvis man er stresset på sit arbejde, drikker lidt for meget alkohol, ikke har tid til at motionere og så får hjertekramper, så peger omgivelserne ikke fingre ad en på grund af “en sjusket livsstil”, og lægen udsætter eller nægter ikke behandling, fordi man først skal “tage sig sammen”. Derimod får den hjertesyge hurtigst muligt den rigtige udredning og den nyeste medicin. Og der vil lige være en samtale omkring det med alkohol og stres under behandlingen, men ikke med en attitude om, at “det er din egen skyld” eller moralisering. Og hvorfor det? Jo, fordi knoglebrud og hjertekramper er sygdomme. Og det er en del af vores samfund, at vi har ret til behandling af vores sygdomme.
Men nu er der bare det, at fedme også er en sygdom, klassificeret af blandt andet WHO og amerikanske AMA.
Altså er fedme ikke et amoralsk valg af livsstil truffet af en mindre intelligent eller karaktersvag person – men en sygdom.
Hvem risikerer at udvikle fedme, og hvor mange bliver syge?
Fedmesygdom i samfundet udvikles i to trin. Det første trin er, hvis du har risiko for at få sygdommen fedme, hvilket ligger i dine gener. Hvis du har gener som er følsomme overfor et såkaldt obesogent (fedmefremkaldende) miljø, så er du i risikozonen. Det andet trin er, hvor mange af de personer, der har følsomme gener, der rent faktisk udvikler sygdommen. Dette afgøres af det miljø og kulturen i det samfund, vi lever i.
Jorden er rund og ikke flad, ligesom overvægt og fedme er en sygdom og ikke dovenskab.
Hvorfor stigmatiserer, diskriminerer og chikanerer vi stadigvæk mennesker, som lider af fedme? En stor del af forklaringen er uvidenhed. Fedme er en kompleks sygdom, der styres af hormoner, men det er de færreste der ved det.
På Sveriges sundhedsuddannelser, inklusive lægeuddannelsen (!) – uddannes cirka nul om fedme som sygdom. Nul. Ingenting.
Hvis man ikke kender noget til en tilstand og møder personer med denne tilstand dagligt, hvad gør man så? Jo, man finder på et eller andet. Derfor er den mest almindelige behandling, overvægtige får: “bevæg dig noget mere og spis lidt mindre“. og Det er påstand, der bygger på, at kroppen er en uintelligent maskine uden indbyggede forsvarsmekanismer. Hvis kroppen får tilført mindre energi og forbrænder mere, så vil den blive mindre – meget simpelt.
Problemet er bare, at det siden 1990 har været videnskabeligt kendt, at det ikke er så lige til. og Kroppen har sin egen opfattelse af, hvilken vægt den ønsker, det er et såkaldt “set point” i hjernen. Sulter du kroppen, vil den alligevel huske sit set point fra før vægttabet, og den vil forsvare sig! Det er 100% biologi. 0% moral, vilje eller karakter. og Vil du vide mere om det, så -læs her, kig her eller her).
Tid til forandring!
Hvis du lider af fedme så op med humøret! Det er ikke din skyld. Du er en helt almindelig person! Du lever i en stor krop, fordi dine gener er følsomme overfor fedme.
Dig som chikanerer andre for deres fedme, hold op med det! Kig i stedet for lidt indad: Hvad får dig til at chikanere andre? Hvilken ret har du til at dømme andre for en sygdom? Dømmer du også mennesker for andre sygdomme?
Du som arbejder i sundhedsvæsnet, ved du hvad et ghrelin eller leptinmolekyle er, og hvad de gør? Ikke? Så må du til at læse lidt om det. Det er ikke acceptabelt at mangle viden om noget så almindeligt og alvorligt som fedme og overvægt. Har du ordineret “bevæg dig mere og spis mindre” eller “du er nødt til at tabe dig”? Det er ikke evidensbaseret praksis. og Du bliver nødt til at lære dig mere om det. Kontakt os gerne, hvis du har brug for hjælp til at komme videre.
Næste del i blogserien handler om, hvem man rent faktisk kan gøre ansvarlige for, at vi har en fedme-epidemi. For det er ikke det enkelte menneske med fedmesygdom, men helt andre aktører. Hold dig opdateret her.
/Carl-Magnus