Skip to main content
FedmeoperationGastric bypassGastric sleeveOperationsmetode

Hvordan foregår bedøvelsen ved fedmeoperation?

By 20 september, 2021No Comments
bedøvelse-fedmeoperation

Vores narkoselæge Magnus fortæller om bedøvelsen ved gastric bypass og sleeve (sleeve gastrektomi)

Hvordan foregår fuld bedøvelse ved fedmeoperation? Formålet med anæstesi (bedøvelse) ved en fedmeoperation – udover at gøre det muligt at operere dig – er at bidrage til at du skal have det så godt som muligt efter operationen med hensyn til smerter, kvalme, mobilisering og temperaturkontrol.

Når du kommer ind på operationssalen har du har sandsynligvis allerede fået et perifer venekateter (PVK) i den ene arm på afdelingen. Vi laver yderligere en kontrol af din identitet og bekræfter hvilken type af operation som er planlagt. På operationssalen findes en del personale som alle har en specifik rolle under operationen. Vi er 2-3 operationssygeplejersker/sosu-assistenter, 2 kirurger, 1-2 anæstesisygeplejersker og anæstesilæger.

Du lægger dig på operationsbordet og nogle fra operationsteamet arbejder rundt om dig, kobler dig til overvågningsudstyr og begynder at forbedre operationen. Der bliver ingen stik eller andet smertefuldt på operationssalen, mens du er vågen. Vi kobler også vores medicinpumper til venekateteret og begynder snart at give dig lidt medicin. Medicinen hjælper dig til at slappe af inden du sover.

Fuld bedøvelse med intravenøs medicin ved fedmeoperation

I pumperne findes 2 forskellige slags medicin, propofol (bedøvelsesmiddel)  og remifentanil som er en stærk smertestillende medicin beslægtet med morfin. Hos visse patienter opleves en hvis svien ved infusionen i venen som forsvinder med lokalbedøvelsen. Det er ikke farligt og tyder ikke på at venekateteret sidder forkert. Inden du sover helt indånder du ren oxygen gennem en maske. Dette er en sikkerhedsforanstaltning. Oplever du at masken er meget ubehagelig kan vi i de fleste tilfælde lette noget på masken, så den ikke slutter for tæt.

Mens du sover vipper vi hele bordet på en sådan måde, at hovedenden rejses. For at sikre os, at du ikke glider under operationen, er der en fodplade som du skal lægge tæt mod din fodsål og vi sætter et sikkerhedsbælte rundt om dine ben.

Almindelig spørgsmål og svar om fuld bedøvelse ved fedmeoperation samt den postoperative pleje:

Kommer jeg til at have ondt efter operationen?

De fleste af vores patienter har det ret godt, når de vågner efter operationen og visse spørger endda om vi ikke snart skal i gang med operationen! Vi forflytter dig over i en seng på opvågningsafdelingen og der bliver man overåget i 1-2 timer inden du kan komme tilbage til dit værelse. Cirka 15-20 minuter efter operationens afslutning har det mest af anæstesien mistet sin effekt og du kan forvente ubehag, som minder om ømhed efter træning i maven, som om du havde taget alt for mange mavebøjninger dagen før. Mange oplever også smerter i skulderene. Dette skyldes irritation i diafragma og bughulen efter kighulskirurgien og at disse organer deler nerver med skuldrene. Vi har altså ikke gjort noget med skuldrene. Visse patienter har en oplevelse af  sug i bughulens midte. Ofte er det effektiv smertelindring at skifte stilling og rejse sig op for at mindske dette ubehag.

Du skal ikke være bekymret for at lide af stærke smerter. Du skal være så tilstrækkeligt smertelindret at du kan tage dybe indåndinger, hoste, bevæge dig i sengen og slappe af. Se gerne vores informationsvideo om narkosen.
Du kommer til at få ekstra smertestillende ved behov – men målet med smertelindringen er at gøre dit ubehag udholdeligt, ikke at gøre dig smertefri! Hvis man er for rundhåndet med smertestillende medicin (morfinlignende medicin), så bidrager det til stærkt øget kvalme, sænker din vejrtrækningsevne og gør dig vældig sløv. Målet er at hjælpe dig til så snart som muligt med at kunne bevæge dig og stå på benene. Dette er for at minimere risikoen for blodpropper og lungekomplikationer samt at tyndtarmene skal komme i gange med at arbejde igen.

Hvilken smertestillende medicin kommer jeg til at få?

Smertelindringen består af forskellige dele. Som standard gives paracetamol og anti-inflammatorisk medicin (eterocoxib) i tabletform på afdelingen. Under operationen giver vi dig også oxykodon, clonidin og lokalbedøvelse i bugvæggen, hvor kighullerne kommer til at være.

Kommer jeg til at have kvalme efter operationen?

Det er individuelt, hvor tilbøjelig man er til at få kvalme efter operationer. Patienter som lider af transportsyge (køresyge) og har haft kvalme ved bedøvelse tidligere har forøget risiko for at få kvalme. Gastric sleeve-patienter er til en vis grad mere forkvalmede de første timer efter operationen end ved andre operationstyper. Uanset hvad kommer dette til at gå over, oftest indenfor de første par timer eller hen mod aftenen. For at minimere risikoen for kvalme giver vi som standard medicin i forebyggende øjemed foruden at vi undgår alle anæstesigaser og bedøver med hjælp af propofol.

Er jeg fuldt bedøvet under operationen?

Ja, det er den eneste måde man kan udføre kighulskirurgi på en sikker måde. Både gastric bypass og sleeve udføres som kighulskirurgi.

Kan jeg vågne under operationen?

Nej. Vi holder konstant øje med dig under operationen og mærker, hvis noget ikke stemmer lang tid inden du skulle komme til bevidsthed. Medicinen vi anvender har været anvendt i mange år og vi har udført flere tusinde af disse operationer, uden at det er sket. Vi holder blandt andet øje med puls blodtryk, iltmætning, kropsbevægelse, åndedragets dybde, tryk i luftvejene og dine øjenbevægelser.

Hvornår vågner jeg fra bedøvelsen?

Du vågner fra bedøvelsen til en sådan grad, at du selv kan trække vejret og vi kan kommunikere med dig i enkle sætninger direkte efter afsluttet operation, mens du fortsat ligger på operationsbordet. I de fleste tilfælde husker patienterne ikke disse første minutter bagefter. Du kommer til at være træt de første timer efter operationen, mens du ligger på opvågningsafdelingen og de fleste falder i søvn igen der i kortere perioder.

Får jag en slang i halsen?

Ja men kun i mens du sover. Du kommer ikke til at være vågen med en slange i halsen.
Slangen anvender vi for at hjælpe dig med vejrtrækningen og den slangen kaldes en endotrakeal tube. Den går ned i luftrøret. En anden slange går ned i spiserøret. I nogle tilfælde kan patienterne opleve ubehag i halsen bagefter, der føles som begyndende ondt i halsen. Det plejer at gå over på 1-2 dage.

Hvornår kan jeg få besøg af mine pårørende?

Når du har forladt opvågningsafdelingen. Eftersom der er andre patinter som er i gang med at vågne op på salen, har vi ikke mulig for at tage imod pårørende der. Oftest kan du selv ringe til dine pårørende fra opvågningsafdelingen. Bemærk at der er andre regler for pårørendebesøg i øjeblikket grundet COVID-19 situationen.

info@gbobesitas.com

Author info@gbobesitas.com

More posts by info@gbobesitas.com

Leave a Reply